2 små unikke bøger med nysgerrigheden som fællesnævner

IMG_20210107_103018

Er der nogen ? Autentiske kontaktannoncer

103 sider

Forlaget 28B

2020

Supermarkedspoesi

70 sider

Byens Forlag

2015

4/5

2 unikke udgivelser fra små forlag som begge vidner om at kvalitet ikke afhænger af størrelsen af forlaget.

 

Jeg har altid været meget nysgerrigt anlagt af natur og elsker at betragte mennesker og gætte på hvad de laver og hvordan deres liv er.

Så min nysgerrighed blev virkeligt vakt og stillet med disse 2 bøger.

 

Den første “Supermarkedspoesi” indeholder en stor samling af tabte huskesedler, som kunstneren Henrik Ajspur har indsamlet gennem 1 ½ år. Han finder tit pap på gaderne som han bruger i sin kunst, men så spotter han en dag en gul indkøbsseddel på gaden og det  blev starten til hans  nye samlermani.

 

Da han efterhånden får en stor samling kommer han på den geniale ide at sætte nogle  kunstnere til at skrive et digt til hver sin udvalgte huskeseddel.Det er der kommet en sjov lille digtsamling ud af. Jeg personligt synes det var sjovere at studere huskesedlerne end digtene. Men det er jo en smagssag

 

Den anden bog, som er et anmeldereksemplar, er næsten lige udkommet. Den hedder “Er der nogen” og det er Leila Vestergaard som har indsamlet 150 kontaktannoncer gennem årene. Leila startede med at samle da hun var teenager i 1980erne og var lidt romantisk anlagt.  Hun synes (ligesom jeg) at der mellem linjerne tegnede sig et menneske, en skæbne og en historie som var for fin til bare at lade forsvinde.

 

Det er der kommet en fin og unik lille bog ud af med kapitler som føljetoner: annoncer der mindede meget om hinanden, nogle gange med år mellemrum, som hun tror er fra samme afsender. men også Former mænd som ønsker kvinder med former, varme: et varmt og kærligt bekendtskab.

 

Undertitlen på den fine lille bog er mod, ensomhed og længslen efter den store kærlighed. Den titel beskriver meget rammende hvilke formål kontaktannoncer havde dengang..

Min vurdering

Vidste I andre nysgerrige sjæle at der i USA findes et magasin der beskæftiger sig specifikt med ting der blevet tabt på gader og stræder det hedder http://foundmagazine.com/, meget interessant at dykke ned i.

 

Desuden vil jeg reklamere for en programserie som DR2 har sendt der hed “kigger på mennesker”  hvor fantasi og fordomme får frit løb når Mark og Christian kommenterer mennesker de ser på gaden, bliver de bekræftet i deres antagelser? 

 

Jeg anbefaler bøgerne til nysgerrige sjæle og folk som har lyst til at blive udfordret i deres læseoplevelse.

Anne