Søg
Close this search box.

En dag i Rembrandts liv

Skærmbillede 2020-04-16 kl. 11.10.27

Magriet De Moor

Maleren og pigen

Turbine

283 sider

2014

4/5

Et impressionistisk maleri i bogform.

Kl. 11 om formiddagen 3.maj 1664 er den 58 årige kunstner Rembrandt (1606-69) på vej gennem Amsterdams gader. Hans skal på apoteket, hvor man kan købe sorte, brune og røde farvepigmenter og linolie og terpentin, som han skal bruge til sit næste maleri.

 

På rådhuspladsen er en stor folkemængde stimlet sammen, fordi der netop nu skal henrettes en ung dansk pige på 18 år.Det er Elsje Christiaens, der få dage forinden har myrdet sin værtinde med en økse.

 

Romanen foregår over en enkelt dag, med en række tilbageblik får vi efterhånden fortalt de 2 hovedpersonernes Elsje og Rembrandts historie.

 

Rembrandt er ved at male et af sine store billeder “den jødiske brud”, da han hører om henrettelsen og får den ide´at han vil male den døde pige, surret fast til en slags galge på øen Volewijk, som han har ladet sig sejle til.

 

De små blyantstegninger kan ses på Metropolitan Museum of Art i New York.

 

Du kan se Rembrandts blyantstegninger her på https://da.wikipedia.org/wiki/Elsje_Christiaens

 

Elsjes historie begynder i Aarhus, hendes søster er stukket af til Amsterdam med sin kæreste for at blive tjenestepige.

 

Elsje finder 5 rigsdaler og beslutter sig for at følge sin søster. Amsterdam var dengang en rig handelsby og danske tjenestepiger i høj kurs. Det bliver en tur fyldt med strabadser og da hun ankommer til kajen i Amsterdam, bliver hun shanghajet af en sove kvinde (en kvinde der lejer værelser ud)

 

Grunden til at Elsje slår sove konen ihjel, er at hun ingen penge tjener og bliver opfordret af hende til at prostituere sig.

 

Rembrandt har for kort tid siden mistet sin elskede kone til pesten, nu bor han på randen af fallit hos sin søn. Han er ikke længere værdsat af folket, som han var i sine unge dage for maleriet “nattevagten”.

Min vurdering

Forfatteren maler næsten bogen, som Rembrandt ville have gjort og den er mættet med skygger, farver og stemninger.

 

Magriet de Moor er uddannet i bl.a. kunsthistorie og ynder at bruge autentisk, historisk materiale i sine romaner og det gør hun på fornemste vis i denne roman.

 

Hvis man er interesseret i romaner der bygger på virkelige kunstnere, er det en vidunderlig bog. Kan sammenlignes med Tracy Chevaliers “Pige med perleørering” 

 

Jeg nød  i fulde drag.

Anne