Søg
Close this search box.

Bob og sindets krinkelkroge

IMG_20210121_123824

Helle Helle

Bob

156 sider

Gutkind Forlag

2020

5/5

Hun har gjort det igen, skrevet en helt fantastisk lille perle af en roman.

Min datter på 27 er en stor fan af Helle Helle og det er jeg også selv. Da jeg modtog anmeldereksemplaret med posten, hapsede hun den før mig og sikke mange kommentarer hun havde til den under læsningen. Det gjorde mig bare mere nysgerrig på at læse den.

 

Især gjorde hun opmærksom på den helt unikke synsvinkel der er i bogen.

Vi befinder os i 80’ernes København, Bob og hans kæreste, som begge er først i tyverne (datteren i “De”) flytter sammen i en etværelses i Vanløse.Kæresten skal studere, men Bob ved ikke hvad han vil med sit liv. Han føler  bare at tiden går og han passivt venter på at der skal ske noget spændende..

 

Bob tuller rundt i sine egne små cirkler og tankestrømme og får et deltidsjob på Sømandshotellet, resten af tiden bruger han på at gøre rent, lave mad og sove længe.

De to fjerner sig langsomt fra hinanden og Bob  er alene det meste af dagen og også tit om aftenen.

 

I Helle Helles romaner er det aldrig handlingen der er et bærende element, men det er sproget der bliver en del af handlingen, så  læseren mærker at det gør ondt på Bob uden at det bliver sagt direkte

 

Det helt enestående og det der gør det til et hudløst og ærligt portræt af Bob, er at det er Bobs kæreste som har synsvinklen, hende der neutralt og usentimentalt kommenterer hans sindstilstand og den del af hans liv som hun ikke er en del af. Hvorfor fortæller han ikke historien selv? Det at det er hende der er jeg fortælleren, gør at hans følelse af  ensomhed og depression forstærkes hos læseren.

 

Jeg hørte et interview med Helle Helle hvor hun fortæller at hun er meget optaget af fortælleforhold og her i denne roman lader hun Bob træde til side og lader kæresten fylde det hele ved at have synsvinklen.

Læserne kender Bob meget bedre en kæresten.

 

 Bob slås nemlig med psykiske problemer og lider af tilbagevendende angstanfald og tankemylder og vi befinder os som læsere helt inde i Bobs tanker. Du er den eneste som kender Bobs indre liv, udover ham selv, selvfølgelig. Bobs bliver næsten fanget i sine tankestrømme og kan ikke komme ud af dem igen.

 

Prøv at høre her “Lange tankerækker udsprang konstant fra alt, han oplevede og stødte på, fra et smattet stykke græstørv til kløe i øret. Pludselig sad han i frikvarteret en tåget morgen, uforberedt til dansktimen, og blev budt sukkerknalder direkte fra en pakke.”

Min vurdering

Hvilket livsvalg Bob til sidst tager, lader Helle Helle blive op til læseren at finde ud af. Slutningen er meget åben.

 

En unik roman fra mesteren af minimalisme.Ingen kan som hende beskrive en sindstilstand uden at nævne den ved navn.

Anne