Christine Tjalve
Fugleflugt
194 sider
Brændpunkt
2020
Endnu en meget velskrevet roman udgivet af forlaget Brændpunkt.
Det smukke fuglebillede har min kære far og billedkunstner Kurt Serve lavet.
Efter at have læst den har jeg det ligesom om jeg lige netop er ankommet til mit sommerhus efter en vindblæst gåtur i marsken, med lærkesang foroven og ro i sindet. jeg kom i en særlig eftertænksom og tankefuld stemning som sad længe i mig efter jeg havde læst den til ende.
Fugleflugt er skrevet i et meget sansemættet og billedrigt sprog og forfatteren er helt sikkert en stor elsker af naturen.
Thea er netop ankommet til Danmark efter et helt døgns flyrejse fra USA.
Hun har boet der i nogle år, fordi hendes far også boede der. Han er for kort tid siden død og hun har ydermere afsluttet et længere forhold, så intet holder hende tilbage fra at rejse til Danmark.
Thea ankommer til Ribe mormorens by, hvor hun har tilbragt mange lykkelige sommerferier gennem årene. Nu er mormoren død og hendes hus lidt uden for Ribe har stået tomt i flere år. Thea overvejer at købe huset men er lidt nervøs for at flytte ind i det lille røde hus i marsken.Thea er bange for at minderne bliver for overvældende.
Mormoren var en stærk kvinde og der var lidt heks eller klog kone over hende, hun tilbragte meget tid med samle urter mod al slags sygdom.
Huset trænger til en kærlig hånd og hun begynder at sætte det i stand og erfarer at det er en god måde at bearbejde sin livskrise på. Udover at hun skal bearbejde sin sorg over faren og mormoren, skal hun også kommer overens med en barndom der har været svær på grund af forældrene skilsmisse og morens dominerende adfærd over for Thea.
Thea er kommet til et sted i sit liv hvor hun har brug for at stoppe op og spørge sig selv om det er den rigtige retning hendes liv er på vej hen.
Midt i sin eneboer tilværelse bliver hun mod sin vilje forelsket i Arild, alenefaren med de brune øjne og det gyldne hår, han er biolog ved vadehavscentret
Min vurdering
Egentligt er det en ganske almindelig historie, som vi har hørt så mange gange før- Det der gør romanen til noget ud over det sædvanlige er forfatterens evne til beskrive naturen ved vadehavet og i marsken så levende og naturnær og poetisk.
Naturbeskrivelserne er med til at beskrive Theas sindstilstand eller måske ligefrem påvirke den. “Det risler af lykke, hun slipper sig selv, som hun ikke har gjort i årevis, og ør og fortumlet står hun nu her på en tilfældig landevej i Ribe og møder sig selv, som hun var en gang. Der er blæsten og landet, det hele er her igen”
En kærlighedserklæring til hendes barndomsland.
