Melankolske og lavmælte malerstrøg i romanform

Sikken en vidunderlig, følsom og smuk roman. En kærlighedshistorie fra et levet liv.

Romanen giver et fuldkomment levende og empatisk portræt af kunstneren Vilhelm Hammerhøis hustru Ida.

Ida Ilsted og Vilhelm traf hinanden i Stubbekøbing 1890, Idas fødeby. De forlovede sig kort tid efter, det var noget af en omvæltning for Ida at komme ind i Vilhelms rige familie.

Idas far var købmand og moderen var syg og indlagt adskillige gange på Oringe Sindsygehospital

Sorgen over at miste en højt elsket lillebror, forfølger Ida hele livet og er også grunden til morens sindssygdom.

 Når moderen har sine dårlige perioder går det altid ud over Ida, moderen er decideret ondskabsfuld over for hende. Ida er igennem hele livet bange for at have arvet moderens sindssygdom og har måske fået en lille snert af den.

Ida Hammershøi blev kunstnerens foretrukne model og han malede hende oftest med ryggen til.

Vi får et indblik i hvordan det var at være Hammershøis kone. Der er ingen tvivl om at hun elskede sin mand meget højt, men det har været forbundet med mange afsavn og et meget tilbagetrukket liv at være hustru til Hammershøi

Det har ikke været nemt at være gift med en mand, hvis eneste formål med livet var at male fra morgen til aften, men hendes store kærlighed til ham får hende til at udholde det hele.

Wung Sung maler et helstøbt portræt af Ida Hammershøi i samme melankolske og lavmælte malerstrøg som Hammershøi brugte i sine malerier