Videnskabskvinde og/eller mor

Endnu en roman i rækken af spændende exo fictions der er udkommet her på det seneste.

Denne roman handler om den store videnskabskvinde, pioner og zoolog Marie Hammer.

 Hun voksede op blandt en stor søskendeflok og blev opdraget med hård hånd og lærte at tro på sig selv.

Marie Hammer forskede igennem 40  år ulønnet for at bevise at verdens kontinenter for 200 mill år siden hang sammen Det lykkedes hende at bekræfte det med sin forskning af mosmider, som hun indsamlede fra hele jordkloden.Hun rejste jordkloden tynd og var bl.a den første kvinde på Knud Rasmussens ekspeditioner til Grønland i 1932.

Marie Hammer blev gift  med en anden videnskabsmand, Ole Hammer og han var en usædvanlig mand af sin tid, de fik 4 børn og han bakkede altid op om hendes forskning og lod hende rejse jorden rundt. 

Det var ekskursioner på lavbudget og hun brugte kun lige hvad hun havde fået af fondsstøtte.

Romanen krydres med Marie Hammers originale dagbogsnotater og det er med til at gøre den meget autentisk og spændende.

Men får indblik i en usædvanlig stærk og intelligent  og stædig kvindes liv. Eva Tind sætter  ikke kun Marie Hammer på en piedestal, men giver et nuanceret billede af et menneske på godt og ondt.

 Jeg kom til at respektere Marie Hammer meget for det kæmpe arbejde hun udførte, men synes også hun beskrives som et temmeligt selvcentreret menneske, som sætter forskningen højere end sin familie. 

Det havde da også sin pris at være så meget væk fra både børn og ægtemand og hendes forhold til børnene bliver aldrig tæt, i alt fald ikke ifølge romanen.

Jeg tænkte meget på “ den inderste kerne” om Inge Lehmann, som jeg lige har læst, hvor hun vælger børn og mand fra, fordi hun ikke vil byde dem en mor der ikke prioriterer dem højest.

Marie Hammer vælger hele pakken: Både karriere og børn. Men jeg synes ikke at hun beskrives som et lykkeligt menneske, også hun led afsavn. Det vil til evig tid være kvinders dilemma.

Tak for en fantastisk velskrevet roman.